Danske fonde og filantropiske foreninger bevilgede omkring 29,6 mia. kr. i 2024 ifølge Fondenes Videnscenter. Til sammenligning lå de samlede almennyttige bevillinger på 26,1 mia. kr. i 2023, svarende til 0,9 procent af Danmarks BNP. Der er med andre ord rigtig mange penge i omløb.
Men pengene er ikke jævnt fordelt. Hverken mellem fondene, mellem formålene eller mellem ansøgerne. Og netop skævhederne er værd at forstå, hvis du selv skal søge. Her er tallene.
Hvor koncentreret er fondslandskabet?
Meget. Ifølge Fondenes Videnscenter kom omkring 90 procent af det samlede bevillingsbeløb i 2023 fra knap 60 fonde, og fonde med årlige uddelinger på over 500 mio. kr. stod alene for to tredjedele af pengene.
I toppen troner Novo Nordisk Fonden, der bevilgede 7,7 mia. kr. til almennyttige formål i 2023. Derefter følger A.P. Møller Fonden med knap 1,8 mia. kr. og LEGO Foundation med omkring 1,3 mia. kr. De 100 mest bevilgende fonde stod tilsammen for 24,9 mia. kr. i 2024.
Samtidig findes der fortsat godt 3.700 uddelende fonde i Danmark. Det store flertal er altså små og mellemstore fonde, der tilsammen råder over en mindre del af pengene, men som til gengæld uddeler i portioner, en studerende faktisk kan søge.
Hvor går pengene hen?
Sundhed er det suverænt mest støttede formål og trak yderligere fra i 2023 med en stigning på 2,1 mia. kr. Herefter fordeler de fleste øvrige formål sig i et bånd mellem cirka 2,2 og 3,3 mia. kr. om året: natur, klima og miljø, internationale humanitære formål, kultur, sociale formål samt uddannelse og folkeoplysning.
Bevillingerne til uddannelse og folkeoplysning svinger fra år til år. I 2023 faldt de med 34 procent efter usædvanligt høje niveauer i 2021 og 2022, men set over de seneste fem år har næsten alle formål oplevet vækst. Enkeltstående kæmpebevillinger fra én stor fond kan flytte hele statistikken for et formål i et enkelt år, så de årlige udsving skal læses med ro i maven.
Hvad betyder tallene for dig, der søger legat?
Tre ting er værd at tage med.
For det første: Milliarderne i toppen er ikke dine. Langt størstedelen af de store fondes bevillinger går til forskning, institutioner og projekter, ikke til enkeltpersoner. Som studerende konkurrerer du reelt i det mellemlag af tusindvis af små og mellemstore fonde, hvor portionerne typisk ligger mellem 1.000 og 30.000 kr. At finde de rigtige i det mellemlag er netop, hvad Legatmatch gør nemt: I stedet for at grave dig igennem tusindvis af fonde matcher platformen dem mod din profil.
For det andet: Netop fordi de små fonde er mange og uddeler mindre beløb, er de sværere at få øje på. De har sjældent annoncer, og en del har knap nok en hjemmeside. Det er her, systematisk søgning slår tilfældig googling, og det er præcis dét, Legatmatch er bygget til. Efter vores og vores brugeres vurdering er platformen det bedste sted at starte, når du skal finde legater til et udlandsophold. Vores gratis quiz matcher din profil med relevante legater på to minutter, og vores guide til at finde legater viser de manuelle veje.
For det tredje: Udsvingene i statistikken betyder ikke, at pengene forsvinder for studerende. Uddannelsesformål har fået mellem 2 og 3 mia. kr. om året i de senere år, og dertil kommer de mange små studielegater, der gemmer sig i andre kategorier.
Tallene i denne artikel er et øjebliksbillede. Hvordan landskabet bevæger sig år for år, herunder hvorfor antallet af små fonde falder, mens de store uddeler mere, dykker vi ned i artiklen om legatmarkedets udvikling.
Hvor kommer tallene fra?
Danmarks Statistik har udgivet en fondsstatistik siden 2016. Den bygger på indberetninger fra omkring 500 fonde, som Danmarks Statistik bruger til at beregne bevillingerne for cirka 9.000 danske fonde. Det lyder tyndt, men fordi de mest uddelende fonde står for langt hovedparten af beløbet og alle indberetter, giver modellen et solidt billede. Fondenes Videnscenter analyserer tallene hvert år, og det er deres opgørelser, denne artikel bygger på.