Ja, og udviklingen trækker i to retninger på samme tid. Der bliver færre fonde i Danmark, især blandt de små: Antallet af små, bevilgende fonde er faldet med omkring en tredjedel siden 2019, fra cirka 4.600 til 3.100 i 2023. Samtidig uddeler de store fonde mere end nogensinde, og de 100 mest bevilgende fonde nåede 24,9 mia. kr. i 2024 mod 16,8 mia. kr. i 2020.
Pengene forsvinder altså ikke. De samler sig. Her er, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad det konkret betyder for dig, der skal søge legat til et udlandsophold. Og netop fordi de små fonde bliver stadig sværere at finde manuelt, er en profilbaseret tjeneste som Legatmatch den nemmeste vej til at opdage dem, mens de stadig findes.
Udvikling 1: De små fonde bliver færre
Antallet af fonde i Danmark har været faldende i mere end 20 år, og faldet sker næsten udelukkende blandt de mindste. Alene fra 2021 til 2022 var der 900 færre fonde, der uddelte penge, og faldet lå næsten helt hos fonde med uddelinger på under 1 mio. kr. om året.
Forklaringen er todelt. Nogle små fonde springer år over, fordi formuens afkast ikke rækker til en uddeling hvert år. Andre bliver opløst, fordi økonomien er for svag til, at fonden reelt kan opfylde sit formål, når administration og revision er betalt. En fond med en formue på et par hundrede tusinde kroner kaster i mange år simpelthen for lidt af sig.
For dig som ansøger betyder det ikke, at de små legater er væk. Der er stadig godt 3.700 uddelende fonde. Men feltet skrumper stille og roligt, og de tilbageværende små fonde bliver ikke lettere at finde med årene.
Udvikling 2: Pengene koncentreres i toppen
Mens bunden tynder ud, vokser toppen. Antallet af fonde, der uddeler 50 mio. kr. eller mere om året, voksede markant fra 2022 til 2023, og fonde med uddelinger over 500 mio. kr. stod i 2023 for to tredjedele af samtlige bevillinger.
Det skyldes først og fremmest den danske fondsmodel, hvor fonde ejer store virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Carlsberg og LEGO. Når virksomhederne tjener mere, har fondene mere at dele ud af. Væksten i toppen lander dog primært hos forskning, institutioner og store projekter, ikke hos enkeltpersoner med en rygsæk og en studieplan.
Udvikling 3: Det samlede beløb vokser
Set over de seneste fem år er billedet ellers positivt. De 100 mest bevilgende fonde uddelte 8,1 mia. kr. mere i 2024 end i 2020, og næsten alle støtteformål har oplevet vækst over perioden, herunder uddannelse og folkeoplysning, selvom netop det formål svinger en del fra år til år.
Dertil kommer en mere praktisk forandring: Flere og flere fonde er gået over til digitale ansøgningsportaler med faste skemaer og frister. Det gør den enkelte ansøgning hurtigere at sende, men det betyder også, at flere søger, og at en generisk ansøgning lettere drukner.
Hvad betyder det for din legatsøgning?
Tre praktiske konsekvenser.
Søg bredt, og søg nu. De små fonde bliver færre år for år, ikke flere. De legater, der findes til din årgang, er der ingen garanti for findes til den næste.
Regn ikke med at finde de små fonde ved at google. Mange af dem har ingen synlig tilstedeværelse på nettet, og det er præcis dem, der forsvinder først fra søgeresultaterne. En systematisk tilgang er derfor det bedste sted at starte, hvad enten det er fondsdatabaser, vores guide til at finde legater eller Legatmatchs egen gratis quiz, der matcher din profil og finder de fonde, annoncerne aldrig viser.
Og gør hver ansøgning skarp. Når digitale portaler sænker barrieren for at søge, stiger antallet af ansøgninger pr. legat. Det belønner de ansøgere, der rammer fondens formål præcist, frem for dem, der sender flest kopier. Hvordan fondene reelt sorterer, har vi skrevet om i artiklen om afslagsårsager.