Hvad er forskellen på legater og udlandsstipendium?
Forstå forskellene mellem de forskellige typer af støtte og find ud af, hvad der passer bedst til dig.
1. januar 2025 · 7 min læsning
Når du som studerende leder efter økonomisk støtte til dine studier, støder du hurtigt på begreberne "legater" og "udlandsstipendium". Mange tror, at det er det samme, men der er faktisk væsentlige forskelle – både i hvad de dækker, hvem der kan få dem, og hvordan man søger. At forstå forskellen kan spare dig for spildt tid og sikre, at du udnytter begge muligheder optimalt. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste forskelle, så du kan træffe den rigtige beslutning for din situation.
Legater: Fleksibel støtte fra private fonde
Et legat er økonomisk støtte fra en privat fond eller stiftelse. Det kan dække næsten alle former for uddannelsesrelaterede udgifter – fra studiebøger og computer til rejseomkostninger, leveomkostninger og studieafgifter under et udlandsophold. Legater varierer enormt i størrelse. Nogle er på 2.000-5.000 kr. og dækker mindre udgifter, mens andre kan være på 50.000-200.000 kr. og finansiere hele semestre i udlandet. Gennemsnittet for udlandslegater ligger typisk på 15.000-25.000 kr.
Det, der gør legater særligt attraktive, er deres fleksibilitet. Du kan søge legater til studier i både Danmark og udlandet, til forskning og speciale, til konferencer og kurser, og til udstyr og materialer. Kriterierne varierer fra fond til fond – nogle prioriterer fagområde, andre geografisk tilhørsforhold, og atter andre ser på økonomisk behov eller karakterer. Det betyder, at der potentielt er hundredvis af legater, du kan søge, uanset din baggrund.
Udlandsstipendium: Statsstøtte til studieafgifter
Udlandsstipendium er derimod en statslig ordning, der specifikt dækker studieafgifter (tuition fees) på et udenlandsk universitet. Det er i praksis de samme penge (taxametertilskud), som dit danske universitet ellers ville have modtaget for at uddanne dig. Ordningen administreres af dit danske uddannelsessted – ikke af SU-Styrelsen direkte.
Udlandsstipendiet dækker udelukkende studieafgifter, ansøgningsgebyrer, registreringsafgifter og biblioteksadgang. Det dækker ikke bolig, kost, transport, forsikring eller campusaktiviteter. Det er her, legater kommer ind som et vigtigt supplement.
Beløb og størrelse
Legater varierer enormt: fra 500 kr. til over 500.000 kr. Gennemsnittet ligger på 15.000-25.000 kr. for udlandslegater. Nogle legater er tilbagevendende, så du kan søge igen næste år. Det Obelske Familielegat giver eksempelvis op til 200.000 kr. til udlandsstudier.
Udlandsstipendiet har faste satser, der afhænger af din uddannelsestype og fagområde. For universitetsstuderende ligger beløbet på 49.400-102.900 kr. per år (2025-satser). Professionsbachelorstuderende kan få 63.000-152.100 kr. per år, og erhvervsakademistuderende 63.000-121.500 kr. per år. Du kan modtage udlandsstipendium i op til 2 år (120 ECTS), og beløbet kan deles op på flere ophold. Dit danske uddannelsessted fastsætter det endelige beløb baseret på dit fagområde.
Krav og kriterier
Legater
Kriterierne for legater varierer enormt fra fond til fond. De kan være baseret på studieretning, karakterer, økonomisk behov, geografisk tilhørsforhold eller en kombination. Der er konkurrence med andre ansøgere, og du skal typisk skrive en motiveret ansøgning. Det kræver tid og indsats, men fleksibiliteten betyder også, at du næsten altid kan finde relevante muligheder.
Udlandsstipendium
Kravene til udlandsstipendium er mere faste: Du skal have ret til SU, dit studieophold skal godkendes af dit danske uddannelsessted, og opholdet skal være led i en dansk uddannelse. Du kan ikke søge til uddannelser under Kulturministeriet (arkitektur og design med kunstnerisk indhold). Til gengæld er tildelingen automatisk, hvis du opfylder kravene – der er ingen konkurrence.
Hvilke uddannelser er omfattet af udlandsstipendium?
Du kan få udlandsstipendium til studieophold, der er led i en dansk universitetsbachelor- eller kandidatuddannelse, en kort videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en videregående uddannelse på journalist- og mediehøjskole eller ingeniørskole, en maritim uddannelse under Søfartsstyrelsen, eller en Erasmus Mundus-uddannelse. Uddannelser under Kulturministeriet og studieophold med kunstnerisk indhold er ikke omfattet.
Kan du kombinere legater og udlandsstipendium?
Ja – og det er faktisk den optimale strategi. Udlandsstipendiet dækker dine studieafgifter, mens legater dækker alt det andet: rejse, bolig, kost, forsikring og daglige udgifter. De to ordninger supplerer hinanden perfekt, og der er ingen regler imod at modtage begge dele samtidig.
Et typisk eksempel: Du tager et semester på University of Melbourne. Udlandsstipendiet dækker studieafgiften på ca. 80.000 kr. Derudover søger du tre legater og modtager i alt 35.000 kr. til rejse, bolig og leveomkostninger. Kombineret med SU har du et solidt økonomisk fundament for dit ophold. Denne strategi kræver lidt planlægning, men kan gøre forskellen mellem et stramt budget og en ubekymret oplevelse.
Hvornår skal du vælge hvad?
Udlandsstipendium bør du altid søge, hvis du opfylder kravene – det er gratis penge uden konkurrence. Legater bør du søge som supplement, uanset om du får udlandsstipendium eller ej. Hvis du tager på et studieophold, der ikke er dækket af udlandsstipendium (f.eks. kunstneriske uddannelser), bliver legater din primære finansieringskilde ud over SU.
Husk også, at du kan søge legater til formål, som udlandsstipendiet slet ikke dækker: computer, studiebøger, forsikring, visum og meget mere. Den smarteste tilgang er derfor at bruge begge ordninger strategisk og maksimere din samlede støtte.
Vigtigt ved afbrud
Hvis du afbryder dit udlandsophold, skal du være opmærksom på, at udlandsstipendiet kun dækker den periode, du faktisk har studeret. Du kan blive bedt om at tilbagebetale for den resterende periode. For legater afhænger det af den enkelte fonds regler – nogle kræver tilbagebetaling, andre ikke. Det er derfor vigtigt at læse vilkårene grundigt og informere alle relevante parter, hvis dine planer ændrer sig.
Praktiske tips
Start tidligt med din research. Udlandsstipendium kan søges op til 12 måneder før studiestart, og mange legatfrister ligger 3-6 måneder før afrejse. Lav et samlet budget, der viser alle dine udgifter, og brug det til at identificere, hvor meget du mangler ud over udlandsstipendiet. Brug LegatMatch til at finde legater, der matcher din profil, og søg bredt – jo flere legater du søger, jo større er chancen for at få støtte.
Husk også at gemme alle kvitteringer og dokumentation. Både legater og udlandsstipendium kan kræve dokumentation for, at pengene er brugt korrekt. Og endelig: Fortæl donorerne, at du også har søgt udlandsstipendium. Det viser, at du er proaktiv og har styr på din økonomi – noget de fleste fonde sætter pris på.
Læs også
- Hvordan søger man udlandsstipendium? – En trin-for-trin guide til ansøgningen.
- Hvordan laver man et legatbudget? – Praktisk guide til et overbevisende budget.
- Hvad er et legat? – Grundlæggende viden om legater i Danmark.
