Hvordan laver man et legatbudget – og hvad skal med?

Et godt legatbudget er ofte afgørende for, om du får tildelt et legat eller ej. Det viser donorerne, at du har tænkt seriøst over dit behov og kan bruge pengene ansvarligt. For dig selv giver budgettet et klart overblik, hjælper dig med at søge det rigtige beløb, tvinger dig til at tænke realistisk og kan bruges til flere ansøgninger. I denne guide lærer du, hvordan du laver et professionelt og overbevisende legatbudget – trin for trin.

Trin 1: Definer dit formål

Start med at være helt klar over, hvad du skal bruge pengene til. Vær specifik! Jo mere præcist du kan beskrive formålet, jo mere troværdigt virker dit budget. Eksempler på klare formål: Udlandsophold på University of California San Diego, specialeudgifter til undersøgelse af vandkvalitet, computer og software til programmeringstudium, eller deltagelse i medicinsk konference i Berlin. Undgå vage formuleringer som "til mine studier" – det giver hverken dig eller donorerne et klart billede.

Trin 2: Lav en udgiftsliste

Skriv alle udgifter ned, opdelt i kategorier. Start med de store poster – rejseomkostninger, ophold/leje, kursusafgifter og udstyr – og arbejd dig ned til de mindre: forsikring, visum, materialer, mad og daglig transport. Mange studerende glemmer poster som visum, vaccinationer, rejseforsikring og lokale gebyrer. Et godt budget overrasker ikke donorerne med skjulte udgifter – det viser, at du har tænkt alle detaljer igennem.

Trin 3: Research priser

Få konkrete priser på alt. Jo mere præcis du er, jo mere troværdig virker dit budget. Brug flyselskabernes hjemmesider for reelle flybilletpriser, Booking.com eller Airbnb for bolig, universitetets hjemmeside for studieafgifter og gebyrer, Numbeo for leveomkostninger i din destination, og online butikker for udstyr og materialer. Nævn gerne dine kilder i budgettet – det viser grundighed og gør det muligt for donorerne at verificere dine tal.

Trin 4: Beregn totalen

Læg alle udgifter sammen og tilføj en lille buffer til uforudsete udgifter – typisk 5-10%. Bufferen viser, at du er realistisk og har taget højde for, at ting kan ændre sig. Eksempel: Grundudgifter på 45.000 kr. plus en buffer på 10% (4.500 kr.) giver en total på 49.500 kr. Rund ikke op vilkårligt – brug de faktiske tal fra din research og tilføj bufferen som en synlig post.

Eksempel: Udlandsophold i USA

Her er et realistisk eksempel på et budget for et semesterophold på University of California, San Diego (august-december 2024, 5 måneder):

Bemærk at studieafgiften (tuition) ikke er inkluderet, da den typisk dækkes af udlandsstipendium. Dette budget fokuserer på de udgifter, du skal søge legatstøtte til.

Godt budget vs. dårligt budget

Forskellen er klar: Det gode budget er specifikt, dokumenteret og troværdigt. Det viser, at du har gjort dit hjemmearbejde og tager donorernes penge alvorligt. De fleste fondbestyrelser gennemgår hundredvis af ansøgninger – et godt budget skiller sig ud, fordi det viser professionalisme og planlægningsevne.

Finansieringsplan

Ud over udgiftsbudgettet bør du inkludere en finansieringsplan, der viser, hvordan du planlægger at dække dine samlede udgifter. Vis alle dine indtægtskilder – SU, opsparing, udlandsstipendium og eventuelle andre legater du har søgt eller modtaget. Det giver donorerne et klart billede af, hvor meget du mangler, og hvorfor du søger netop dette beløb. En god finansieringsplan viser også, at du er realistisk og ikke forventer, at ét enkelt legat dækker alt.